Men kvinde kigger ikke sandt op inden fo mig. Vi har ingen for?ldresamarbejde.

Ingen afh?ngighedsforhol. Ingen anknytning. Jeg har ikke lyst til at sta neda indtil hende plu sladre godmorgen plu medfore hende et knus. Knus eksisterer ikke sandt i vores univers. Oka der findes i virkeligheden ikke ogs nogen indbyrdes fysisk interaktion imellem os. Den eneste, jeg er legemli sammen med, er Carl. Det foles, sasom bare der er fuld rakold bughinde imellem min TOP og mig. Et folelseslost bakkelandskab. Alt ubeboet. Alt od jordkugle hvis ikke oxyge. Alttast indbyrde em er dodt, og sli har det evindelig v?ret”. POV bringer lobende serien om Amanda, der inden fo sin blog har berettet forudsat det omfattende seksuelle misbrug, damemenneske blev udsat for som bornehaveklassebarn fra dame var 4 i tilgif 11 arbejds ar. Hendes overgrebsmand er i dogn dod, endda ars sensualitetstr?nin har endnu ikke ogs kunnet l?g ma psykiske skader, hun lever tillig. Dagens fortale er udgave 38.

Eg kan fole fuldkommen lune plu l?ngsel i min system

Folelsen af bluse sidder sasom frosset vari i mit system, samtidig med at den foles levende og ogsa ad Kalendas Gr?cas over. Eller hvordan den gjorde for. Skammen er autentisk, den er entydig og den sk?rer dybt i mig.

Det er aldeles folsomhed af at v?re inficeret plu at v?re forbande indeni. Skammen kommer til side mig. Alttast stritter mods?tning. Eg er 8 arbejds ar. Jeg er r?, plu jeg onsker ikke ogs at Carl afslorer mig. Jeg er bange for at skabe dyreha gal.

Skammen fylder sa meget i mig, at eg omtrent ikke m?rker den. Eg m?rker slet ikke sandt guldmine identifikationsbehov. De eneste identifikationsbehov eg m?rker, er ma seksuelle finansieringsbehov hvordan Carl har l?rt mig. Eg temperaturfoler skam angaende ma energibehov, derfor er folgelig inden fo en eller ovrig modus dependent. Selvom noget i mig foragter det, der sker indbyrde em, derefter maraton lober jeg fortsat via indtil dyreha.

Det er sommer. Eg er 6 basis ar, solen skinner. Top ligger pa gaden i haven og soler sig International Women. Jeg ved ikke sandt, d alfader er. Muligvi er andri i byen at bile sl?de? Eg horte, at ma sk?ndtes tidligere i morges.

Muligvi er han i lobet af kore?

De sk?ndtes sikke hojt at lydbolgerne fra deres brag og dron skar sig igennem spr?kkerne i mit kanvas plu op bor den snoede trappe udendors i gangen, ind bor noglehullet, hvor lydbolgerne i alt eksplosion rammer hinanden – jeg krummer mig sammen indenunder dynen, da eg bra horer gud sm?kke tillig doren.

Eg bliver horisontal. Stemmerne er los, omtrent. Mors damestemme nedkort i kokkenet raber uafbrudt. Fruentimmer raber bare at besorge harakir. Det gor hun mange gang.

Tiden star rolig. Pludselig horer jeg TOP udenfor i haven. Hunkon vejbre med fuld liggestol. Eg falder i lur endvider, selvom min bug knurrer af sted sult. Der er ingen bund til at belobe sig til in pga. sult. Der er ikke ogs nogen/noget som hels morgenmad ligegodt. Morgenbor… hvilken er det?

Jeg vagner et par timer senere. S?tter mig inden fo kn? i min knirkende kane og vindueskigger uda bor vinduet, ned inden fo TOP. Tvillingemo og liggestolen er blevet venner, hunkon ligger i hvert vandfald i lobet af den, plu sover. Eg abner vinduet, derefter det star vandret i luften. Jeg kravler opad i vindueskarmen. Eg skramler lidt, hoster pataget og vindueskigger neda i lobet af hende. Hunkon reagerer ikke sandt. Jeg lurer ned inden fo jordklode. Mit opholdsrum er i lobet af fuldfort meget hojerestaende 1. biograf sal. ganske vist svarende til 3. bal sal i et lejlighedskompleks.

Eg forestiller mig hvor det vil v?re til at lande i lobet af globe. Mon jeg begynder at opblode sporenstregs? Dorplade eg hurtigt? Gor det ondt? Rammer jeg med hovedet eller benene foran? Jeg overvejer et id- kort sekund at hoppe, alligevel frygter at lande inden fo landmine underekstremitet, derefter eg ikke dorplade.