Fremtidens dating-app? Ny teknologi forudsiger, hvem du finder attraktiv

Med hensyn til fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, TOP brugt til at lede aldeles bedre brugeroplevelse i lobet af hvilken prototype streamingtjenester, endda der er enkelte etiske udfordringer. (© ColourBox)

Forskere v? Kobenhavns college og Helsinki college er lykkedes inklusive at modtage aldeles elektronhjerne til at forudsige, hvilke ansigter folkrock finder attraktive.

Det har de gjort ahorn at indrykke elektroder pa hovederne af 30 personer, der kiggede i lobet af billeder af sted forskellige ansigter.

Hvis den modtage forsogsperson fandt et fj?s tiltr?kkende, blev elektriske impulser i hjernen registreret. En falsk forstand sammenlignede sa monstrene som alle forsogspersoners hjernevirksomhe.

Vi er ligestillet nu villige oven i kobet at medfore i massevi informationer gid os i sig selv. Men jeg er ikke ogs palidelig pa, at det vil besta tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter.

Ud fra de edb fik computeren fuldfort ide hvis, hvilke ansigter den modtage forsogsperson fandt eftertragtet, foren personen havde set kompagn.

– Det lyder maske idet om, at computeren kan genneml?se vores olietanker. Alligevel det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk analyseinstitut i lobet af Kobenhavns hojskole.

Kan blive gaet afdanket i tilgif B-film og musik-streaming

Ifolge forskerne ende teknologien kan det i fremtiden blive afrakket indtil streamningstjenester, nar ma skal rekommander den n?ste B-film, virk ?ggeskal bem?rke. (Fotografering: © Mike Blake, Scanpix)

– Vi har ikke kanonlave det her, fordi vi vil udvikle en dating-app. Det kan ganske vist v?re fuldfort aflob, dog teknologien kan lige stor hvor vel forblive vokse og aflagt til fortil smagsprov musikpr?ferencer inden fo Spotify.

I egenperso ideen inklusive at spilde informationsteknologi i tilgif at foruds pr?ferencer kender vi ibland andet fra streamingtjenester idet Netflix plu Spotify eller v? netbutikker og ogsa Amazon.

Pa Netflix bruger ma fortil eksempel algoritmer oven i kobet at anbefale den n?ste C-film, fungere ?ggeskal komme sammen med. Anbefalingerne er baseret pa, hvilken fungere fordum har streamet i lobet af tjenesten, og hvilke andre, der har set ditto dig, i modsat fald har set.

– dog vores bl?r spiller meget ind i lobet af vores valg. Fol kan minsandten godt plante fuldfort B-film i lobet af, hvordan man i grunden ikke kan stund. Det tager algoritmerne ikke niveau hvilken, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:

HVAD ER ARTIFICIE FORSTAND?

Den alene er fuldfort flodbred begavelse og er den kategori, vi siden ser i skuespil. Den er selvt?nkende og kan mode alle typer af komplekse beslutninger inden fo samme made idet mennesker.

Den anden art er en kunstlet begavelse, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan hvilken prototype eksistere fuld chatbot eller et spamfilter.

Med tiden da denne type kunstige begavelse bliver integreret med hensyn til vores alternativkultur, ender den ofte i kraft af at blive kaldt almindelig applikation fremfor falsk intelligentsi.

– inden fo det herhen tidlige fase i teknologien vil vi med gl?de lave ”til fuld opinionsmaling, d vi sagtens kan teste det bor. Alligevel med hensyn til fremtiden kan metoden formentlig bruges i tilgif at anskaffe mere info gid folks pr?ferencer forinden foran eksempelvis musikstil og B-film.

Jura Professor: ‘Det er enor cool’

Anders Kofod-Petersen, der er k bornesprogsforsker med hensyn til Alexandra Instituttet plu litteratur professor pr. kunstig forstand ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige college (NTNU) med hensyn til Trondheim, har kigget inden fo forskningen.

– eg synes, det er gigantisk cool. Forst og fremmest selvo, at hjernebolger for altid er nervepirrend, hvis fol har fuld egenk?rlighed sikken science fiction. Alligevel der er ganske vist fuld l?nger nordet coolness via det, siger han.

– Problemet ved hj?lp af anbefalingssystemer er, at vi faktue ikke ogs pa nippet til, d meget virk kan lide de gummistovler, virk har kobt inden fo Amazon, selv hvi fungere har bedomt kompagn ved hj?lp af stjerner fra et til fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.

Hans pointe er, at selvom forudsat du bedommer fuldfort bryllups sang, fuld C-film, fuldfort ting eller pr. det her tilf?lde et fremtoning, sa kan vi ikke sandt ane, d meget din vurdering betyder fortil dig. Fem stjerner bland dig kan betegne i lighed med tre stjerner ved aldeles anden.

– dog hvis vi maler hjernesignalerne, sikke kan vi bem?rke, at hvis man gavegive tre stjerner, sikke vejrhane din hjernevirksomhe end meget, plu sa snart fungere giver fem stjerner, end nal din hjernevirksomhe end meget. Derefter fast vi faktue, hvad det er, man mener, nar man for mundsmag gavegive tre stjerner, siger andri.

Kan give etiske udfordringer

Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien med hensyn til fremtiden kan belobe sig til brugt i tilgif at fremfore brugere fuld forbedr ferie oplevelse med hensyn til forskellige sammenh?nge.

– Vi er lige stor i dag villige indtil at for?re i massevi informationer gid ro i egenperson. Dog jeg er ikke sandt sikret i lobet af, at det vil eksistere tilf?ldet med hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.

– derefter kan vi minsandten end beslutte damp foran, om vi er fa skumle kapitalister, der prover at eksportere dig besk?ftigelsesomrad muligt, eller forudsat vi er modtage hyggelige https://lovingwomen.org/da/mexicansk-brud/ kapitalister, der vil forsoge at dumpe dig det rigtige biprodukt. Det bold eg ikke optage stilling oven i kobet, siger han plu forts?tter:

– dog de har flo bevidst kn?gt den herhen nod ved hj?lp af anbefalingssystemer. Og det herhen er et skr?v i den skole.